Har du brug for et boost?

Tag med på camp og bliv boostet i dansk, matematik, personligt og socialt!

-          Skal du i 7. eller 8. klasse efter sommerferien?

-          Oplever du, at dansk kan være det rene volapyk, og at matematik er op ad bakke?

-          Og vil du gerne tro mere på dig selv og dine egne evner?

Så tilbyder Læringslokomotivet sammen med UngSlagelse en 4 ugers camp i september uden overnatning.

På campen er der fokus på dig og din læring, og du får mulighed for at få et indblik i dig selv og dine mest effektive måder at lære på.

Du bliver udfordret med spændende aktiviteter, som kan give dig værktøjer til at blive bedre og hjælpe dig til at få øje på, hvad du faktisk er i stand til.

I de 4 uger får du et break fra folkeskolen, og du bliver en del af et fællesskab på 20 elever. Sammen kan I opleve en positiv udvikling både fagligt, personligt og socialt.

Læringslokomotivet kører fra Kulturhuset i Korsør den 4. september 2017 til d. 29. september 2017.

Lyder det som noget for dig?

Du kan tale med din klasselærer og forældre om at ansøge til campen.