
Barcelona er hovedstad i den selvstyrende region Catalonien, Spaniens nordøstlige hjørne, der grænser op til Frankrig. I Barcelona forenes romansk kunst og arkitektur, modernistiske perler med Gaudís værker i spidsen med skøn middelhavsstemning og gastronomi i verdensklasse. Vi kommer til at bo centralt på La Rambla, den mest berømte gade i Spanien, tæt på et af Europas mest kendte fødevaremarkeder La Boqueria og i gåafstand fra et væld af kulturelle seværdigheder.
Du vil få rig mulighed for at opleve en by som i kultur, handel og sport kan måle sig med de største europæiske hovedstæder.
På studieturen vil det primære fokus være på det spanske sprog og den catalanske og spanske kultur. En del af undervisningen forud for turen, vil rette sig i retning af at kunne klare sig i almindelige dagligdags situationer.
Forud for turen er der 5 gange obligatorisk undervisning samt et elev/forældre-informationsmøde følgende ONSDAGE:
- 4. januar 2023, kl. 16.00 - 18.30
- 11. januar 2023, kl. 16.00 - 18.30
- 18. januar 2023, kl. 16.00 - 18.30
- 1. februar 2023, kl. 16.00 - 18.30 - herefter afholdes informationsmøde for elever og forældre, kl. 18.30 - 20.30
- 8. februar 2023, kl. 16.00 - 18.30
Sted: UngSlagelse, Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse
Hvornår foregår det:
Turen foregår fra fredag den 10. februar til onsdag den 15. februar 2023. Mødetid Kastrup Lufthavn kl. ca. 18, ankomst Barcelona kl. 23.15. Hjemkomst Kastrup lufthavn kl. 15.15.
Hvad koster det?
Pris kr. 2.995 som dækker:
- Fly tur/retur Barcelona
- Transfer fra Barcelona lufthavn t/r
- Ophold
- Metro/bus-kort
- Aftalte entreer
- Morgenmad alle dage
- Aftensmad 1 gang (kulturaften)
- Rejseforsikring (for den del det blå EU-sygesikringskort ikke dækker) - det er ikke en afbestillingsforsikring, her henvises til eget forsikringsselskab.
Du skal selv sørge for:
- Transport til og fra Kastrup lufthavn
- Frokost og aftensmad alle dage
- Lommepenge
- Evt. yderligere entreer udenfor fællesprogrammet
Depositum kr. 995 betales ved tilmelding. Restbeløb kr. 2.000 betales senest den 3. januar 2023. Ved framelding, uanset tidspunkt, refunderes det indbetalte beløb ikke.
VITIGT omkring COVID-19:
Din deltagelse i studieturen forudsætter, at du opfylder de indrejsekrav, som landet stiller, samt at de ved museumsbesøg, restaurantbesøg o.l. opfylder de i landet gældende krav for adgang. Der er i programmet ikke afsat hverken tid eller penge til lokal indhentelse af gyldig dokumentation for ovennævnte.
Aflyses turen på grund af Covid-19 indrejseforbud, tilbagebetales det indbetalte beløb naturligvis.
OBS - OBS: Ved tilmelding bedes du indsende kopi af dit pas til ungdomsskolen@slagelse.dk - vi skal bruge kopien for at sikre at flybilletten udstedes i det helt rigtige navn.
Generelle regler for deltagelse i studieture med UngSlagelse:
Alle studieture med UngSlagelse er ryge, alkohol- og stoffri. Det er heller ikke tilladt at indtage energidrikke. Hvis elever ikke overholder dette, kontaktes forældrene og eleven hjemsendes for forældrenes regning.
Henvisninger / udstukne regler fra lærere på turen SKAL overholdes og er ikke til diskussion. Overholdes disse ikke kontaktes forældrene og eleven hjemsendes omgående for forældrenes regning.