
Dramaholdet er for dig, der gerne vil have det sjovt, flytte dine grænser og lære en masse grundlæggende teknikker, der kan bruges, hvis du skal teater, eller når du skal lave fremlæggelser i skolen.
På dramaholdet øver vi improvisation, laver teatersport, dramaøvelser og træner skuespilteknik. Det er sjovt og skørt samtidig med at du lære en masse om dig selv.
Vi har et fantastisk fællesskab på holdet, hvor der er plads til alle der har lyst til at være med.
Du behøver ikke tidligere at have spillet teater eller gået til drama for at være med på holdet, men du skal have mod på at deltage aktivt og turde prøve nye ting.
Efter juleferien kan du beslutte, om du vil være med til at lave en teaterforestilling, eller bare vil fortsætte med at gå til drama.
Jeg glæder mig til en masse sjove timer sammen med dig!
Lene H. Augustsen
Dramalærer
NB! fra mandag den 4. januar 2021, foregår undervisningen kl. 16.00 - 18.00