
Foss kano - Adventure - Begynder - d. 3. - 5. juni
Kunne du tænke dig en hyggelig tur med gode kammerater og spændende oplevelser -så kan det være den her tur er noget for dig.
Vi tager til HelgeÅ i Sverige, ca. 3,5 time i bil fra Slagelse, hvor vi vil have lejrliv og sejlads hele weekenden.
Foss kano er en populær sportsgren der udøves på alverdens floder i hele verden.
Sporten kombinerer idræt med naturoplevelser og flodens naturlige udfordringer. Det kan være alt fra let strømmende "hvidt vand" til høje vandfald og kæmpe bølger. Altid med fokus på mestring og flow.
Foss kano er både en rekreativ aktivitet og en elitesportsgren. Det betyder bl.a. at der årligt arrangeres verdensmesterskaber og OL hvert fjerde år indenfor slalom disciplinen.
Vi kommer ikke til at sejle ned ad vandfald, men på denne tur vil du få mulighed for at arbejde med færdigheder i at navigere sikkert igennem en foss. Du vil lære at bruge strømmens kræfter til din fordel, samt lære at aflæse vandet ift. hvordan fossen skal forceres.
Dem som har sejlet kano før, kan prøve de lidt mere udfordrende pas på åen og nybegynderne kan prøve de mere rolige pas.
Undervisningen vil blive varetaget af vores to turledere Nicholas Rought og Per Kanstrup som begge besidder kursusbevis i at måtte have unge med på foss i kano, samt dertil hørende førstehjælps- og sikkerhedskursusbevis. Vi har særlig fokus på elevernes sikkerhed under turen, hvor vi tager hensyn til elevernes formåen; som turledere holder vi os derfor ikke tilbage for at ændre noget undervejs, hvis det er nødvendigt
Pris kr. 500 der dækker:
· Transport tur/retur HelgeÅ
· Forplejning (undtagen på ud- og hjemrejsedage - se nedenfor)
· Ophold herunder leje af kano, liggeunderlag, redningsveste, kort, vanddunk, trangia og telt
· Rejseforsikring
Du skal selv sørge for:
· Aftensmad på udrejsedag
· Aftensmad på hjemrejsedag
· Evt. lidt lommepenge til snold og drikkelse
· Pas og sygesikringsbevis
Tilmelding senest 24. maj 2022 - ved framelding refunderes det indbetalte beløb ikke!
Vi tager afsted fredag d. 3/6 kl. 16 fra Hulby Møllegaard, Slagelse landevej 17 og er retur på samme adresse søndag d. 5/6 kl. ca. 19.
· Der vil være obligatorisk undervisning og elev- og forældremøde onsdag d. 25/5 på Hulby Møllegaard, Slagelse landevej 17
o Obligatorisk undervisning d. 25/5 kl. 16:30-19:30
o Elev- forældremøde d. 25/5 kl. 19:30-20:30
Eventuelle spørgsmål bedes rettet til lærer Nicholas N. Rought, Nicro@slagelse.dk, tlf:20150415 og Per Kanstrup, perka@slagelse.dk og tlf. 21681052