
Kano- og vildmarkstur med overnatning 18. - 20 maj 2023
Til alle elever, som har lyst til en vild og spændende tur i naturen, så tilbyder vi i kommende skoleår en kanotur med to overnatninger.
Omegnen af Olofström beskrives ofte som Skandinaviens sydligste vildmark med smuk natur, søer, skove og gode muligheder for natur- og aktivferie. For os er den helt perfekt, da afstanden til Slagelse er mindre end 3 timer. Halen er den mindste sø i søsystemet, og den er unik på mange måder. At sidde i kanoen og glide stille gennem vandet er både afslappende og en stor naturoplevelse. Under jeres besøg i vildmarken vil I kunne opleve et usædvanligt rigt dyreliv. I kommer forbi klipperige øer og gennem snævre passager i et historisk landskab, hvor man selv i dag kan se spor fra spaphanetiden på 1600-tallet.
Vi kører i ungdomsskolens busser torsdag d. 18. maj 2023 kl. 09:00 fra Hulby Møllegaard, Slagelse Landevej 17, 4200 Slagelse - Hjemkomst samme sted d. 20. maj 2023 kl. Ca. 19:00.
Lejrlivet foregår fra torsdag - lørdag, så der er god tid til hygge, kammeratskab og nye oplevelser. På turen vil der være undervisning i madlavning over bål, padleteknik, pakning af kano, teltslagning og meget andet. Det er et krav, at du kan svømme i forvejen og tilladelse til vandaktiviteter skal underskrives.
Pris kr. 650, som dækker:
· Transport tur/retur
· Forplejning (undtagen på ud- og hjemrejsedage - se nedenfor)
· Ophold herunder leje af kano, liggeunderlag, redningsveste, kort, vanddunk, trangia og telt.
Du skal selv sørge for:
· Frokost på udrejsedag
· Aftensmad på hjemrejsedag
· Evt. lidt lommepenge til snold og drikkelse
· Sygesikringsbevis
Betaling ved tilmelding - ved framelding efter den 1. marts 2023 refunderes det indbetalte beløb ikke. Ved aflysning tlbagebetales det indbetalte beløb naturligvis.
Der er obligatorisk undervisning og informationsmøde:
- onsdag d. 3/5-2023 kl. 16:30-19:30 - bagefter afholdes informationsmøde for elever og forældre kl. 19.30 - 20.30
- onsdag d.10/5 -2023 kl. 16:30-19:30
Sted: Hulby Møllegaard, Slagelse Landevej 17, 4220 Korsør