Gå til hoved-indhold

Et kommunalt tilbud

Et tilbud der åbner muligheder for de unge

Velkommen til vores mange muligheder.

Herunder kan du se alle vore hold eller bruge menuen i venstre for at klikke dig ind på de forskellige afdelinger. BEMÆRK - hold der er afsluttet eller aflyst, kan IKKE længere ses på denne side.

Rigtig god fornøjelse.

 

Generel info om ungdomskolens studieture mv.

Login for at se dine tilmeldte hold

Login

Klik her for at gå tilbage

Kanotur - Adventure
Lukket for tilmelding
Kanotur - Adventure
Periode
25-06-2020 - 05-08-2020
Ugedag
Mandag Tirsdag Onsdag
Tilmeldingsfrist
21-06-2020 00:00
Antal pladser
2

Kanotur -Adventuretur


NB! Destination ændres pga. COVID-19 og Udenrigsministeriets rejsevejledning ift. Sverige... men det bliver garanteret en fantastisk tur alligevel.


Tag med på 3 dages kanotur, den sidste uge i sommerferien.



Vi starter og slutter i Silkeborg.

Vi får en skøn tur, hvor vi vil opleve både søerne og det smallere åforløb, og samtidig har mulighed for kun at slå lejr én gang, da vi kan overnatte to nætter på Alling Vest Teltplads. Hvis vi på turen ønsker at overnatte på en mindre primitiv teltplads, som også er i nærheden af indkøbsmuligheder, skal vi blot sejle lidt længere og i stedet for overnatte i Ry på Skimminghøj Teltplads.

På turen til Alling Vest kommer vi forbi Avnsø/"Brillerne", Paradisøerne, Slåensø og Himmelbjerget.

På anden dagen sejler vi videre sydpå mod Klostermølle. Det sydligste vi må sejle mod strømmen, er Klostermølle Teltplads. Her ligger der en gammel papirfabrik fra 1872, som er et spændende sted at besøge. Når vi har oplevet området, sejler vi retur til Alling Vest Teltplads (alternativt Ry / Skimminghøj Teltplads) og overnatter igen, inden vi på tredje og sidste dag sejler retur til Silkeborg Havn, hvor vi har busserne stående.

Kom med og få de fedeste oplevelser i den danske natur.



Vi kører i ungdomsskolens busser mandag morgen d. 3. august kl. 07:00 fra Willemoesvej 2B, 4200 Slagelse. Hjemkomst onsdag d. 5 august 2020 kl. ca. 18:00.



Lejrlivet foregår over 3 dage, så der er god tid til hygge, kammeratskab og nye oplevelser. På turen vil der være undervisning i madlavning over bål, padleteknik, pakning af kano, teltslagning og meget andet. Det er et krav, at du kan svømme i forvejen og tilladelse til vandaktiviteter skal underskrives af dine forældre.


Vi har særlig fokus på elevernes sikkerhed under turen, hvor vi tager hensyn til elevernes formåen; som turledere forbeholder vi os ret til ændringer undervejs, hvis det er nødvendigt.



Der er obligatorisk undervisning forud for turen på følgende dage:

·        Torsdag den 25. juni 2020 kl. 16.30-19:30 - herefter afholdes forældre og elevinformationsmøde kl. 19.30-20.30

·        Fredag den 3. juli 2020 kl. 15.00-17.00


Undervisning og informationsmøde afholdes på Hulby Møllegård, Slagelse Landevej 17, 4220 Korsør.



Pris kr. 650 som dækker:

·        Transport tur/retur Silkeborg

·        Forplejning (undtagen på ud- og hjemrejsedage - se nedenfor)

·        Ophold herunder leje af kano, liggeunderlag, redningsveste, kort, vanddunk, trangia og telt.

·        Rejseforsikring



Du skal selv sørge for:

·        Frokost på udrejsedag

·        Aftensmad på hjemrejsedag

·        Evt. lidt lommepenge til snold og drikkelse

·        Pas og sygesikringsbevis




Tilmeldingsfrist søndag den 21. juni, kl. 23.59



Betaling ved tilmelding. Ved framelding refunderes det indbetalte beløb ikke.




Eventuelle spørgsmål til turen kan rettes til lærer Nicholas Rought - Nicro@slagelse.dk eller tlf. 20 15 04 15.



NB! elever der i dette skoleår går i 6. klasse kan også tilmelde sig turen.