Gå til hoved-indhold

Et kommunalt tilbud

Et tilbud der åbner muligheder for de unge

Velkommen til vores mange muligheder.

Herunder kan du se alle vore hold eller bruge menuen i venstre for at klikke dig ind på de forskellige afdelinger. BEMÆRK - hold der er afsluttet eller aflyst, kan IKKE længere ses på denne side.

Rigtig god fornøjelse.

 

Generel info om ungdomskolens studieture mv.

Login for at se dine tilmeldte hold

Login

Klik her for at gå tilbage

Åben for tilmelding
Klippeklatring på Kullen (Sverige)
Periode
27-06-2022 - 03-07-2022
Ugedag
Mandag Onsdag Fredag Lørdag Søndag
Sted
CRUX - Skælskør Klatreklub - Skælskør
Tilmeldingsfrist
19-06-2022 23:59
Antal pladser
8

Klippeklatring på Kullen.


På dette hold vil du gennem sjove fysiske aktiviteter få mulighed for at opleve og udvikle fællesskab og venskaber, ansvar og tillid, selvværd og personlig udvikling. Du lærer blandt andet klatreteknik, og du lærer at sikre dine holdkamerater når de klatrer med topreb.


Klatresporten spiller på rigtig mange facetter, både mentale, fysiske og sociale. Det kræver ikke forudgående forudsætninger, blot lysten til at være fysisk aktiv ude i naturen og til at have det sjovt sammen med andre om denne oplevelse.


Vigtige datoer:

  • Mandag den 27. juni 2022, kl. 16.30 - 19.30
  • Onsdag den 29. juni 2022, kl. 16.30 - 19.30

Sted: CRUX, Skælskør Klatreklub, Sorøvej 90, Skælskør. (der er bus lige til døren).


De to undervisningsgange lærer du alt det basale ift. klatring, så du er klar til Kullen. Du behøver ikke at have klatret før, du lærer alt du skal vide inden afgang.


  • 1. - 3. juli tager vi på tur til Kullaberg Naturreservat. Det ligger ca. 30 km nord for Helsingborg


Vi mødes ved Ungdomsskolen fredag d. 1. Juli kl. 17:00 og kører i ca. 3 timer til Kullen. Vi slår lejr på Mölle Camping.


Vi skal bo i campinghytter. Herefter tager vi på eventyr i naturreservatet. Fokus er på klippeklatring, men der kan også komme andre spændende oplevelser, alt efter hvad vejr, vind og energi tillader. Fredag stopper vi undervejs og spiser aftensmad, så medbring mad eller penge til mad. Lørdag og søndag er der fælles måltider. Alle hjælpes ad med diverse praktiske opgaver på turen. Vi kører hjem senest søndag kl:14:00. Vi er i Slagelse senest 17:00. Vi ringer besked til forældrene når vi kender den præcise tid for ankomst.


Du skal have tøj med der er godt at bevæge sig i, og som passer til vejrudsigten. En udførlig pakkeliste inkl. pas og nærmere informationer kommer når tilmeldingen er lukket.



Tilmeldingsfrist xx. juni 2022


Bemærk, der er kun plads til 12 elever på holdet, så vær hurtig til at hoppe på, og til at få dine venner med ;-)


Instruktører: Erling Strauss og Sten Larsen



Pris kr. 500 som dækker klatring, transport, ophold samt morgen- og aftensmad. Beløbet betales ved tilmelding og refunderes ikke ved efterfølgende framelding.


Du betaler selv aftensmad fredag, frokost, drikkelse og lommepenge.



Der afholdes informationsmøde for elever og forældre onsdag den 29. juni, kl. 18.30 - 19.30, sted: CRUX, Skælskør Klatreklub, Sorøvej 90, Skælskør




Sommerferieaktiviteterne er for alle unge i Slagelse kommune fra 6. klasse op til 18 år.