
Læringslokomotivet for 7. klasser - Lær på nye måder!
Læringslokomotivet for 7. klasser består af 2 uger; 1 uge i januar som dagcamp og 1 uge i marts med overnatning. Desuden er der møde før, mellem og efter camp-ugerne.
På Læringslokomotivet har vi fagligt fokus på dansk og matematik kombineret med masser af aktiviteter. Du vil opleve nye måder at lære på, og du lærer helt sikkert også en masse om dig selv.
Hvorfor
Tilmeld dig Læringslokomotivet for:
· at styrke dit faglige niveau i dansk og/eller matematik,
· at lære dig selv bedre at kende,
· at få nye læringsvaner,
· at være en del af et nyt fællesskab.
Undervisningen foregår i en kombination af faglig læring samt kreative og fysiske aktiviteter.
Hvem
For alle elever i 7. klasse i skoleåret 22/23, som:
· kognitivt er indenfor normalområdet, men som er forsinkede i deres faglige standpunkt i dansk og/eller matematik,
· har svært ved at se sig selv i et uddannelsesperspektiv, men som udviser vilje til at ville forandre dette,
· har forudsætningerne for at kunne deltage i forløbet og de tilhørende aktiviteter samt være en del af et forpligtende fællesskab.
Hvornår
Førtest og infomøde: mandag d. 9. januar 2023 kl. 14-18 (elever) + kl. 18-19 (forældre og elever)
Camp-uge 1: onsdag-fredag d. 25.-27. januar 2023 + mandag-tirsdag d. 30.-31. januar 2023. Hver dag kl. ca. 8-17
Aktivitetsaften: mandag d. 27. februar 2023, kl. 16-19 (forældre og elever)
Camp-uge 2: søndag-fredag d. 26.-31. marts 2023, afgang søndag kl. 17, hjemkomst fredag kl. 16
Eftermøde: onsdag d. 12. april 2023, kl. 18-20 (forældre og elever)
Hvor
Førtest og infomøde: Ungdomsskolen, Willemoesvej 2B, 4200 Slagelse
Camp-uge 1: Hulby Møllegård, Slagelse landevej 17, 4220 Korsør
Aktivitetsaften: Hulby Møllegård, Slagelse landevej 17, 4220 Korsør
Camp-uge 2: Knagelbjerghus, Svanninge Bjerge, Fyn
Eftermøde: Ungdomsskolen, Willemoesvej 2B, 4200 Slagelse
Elevantal: 18
Optagelse: Ved ansøgning skal elev, forældre og skole hver udfylde et ansøgningsskema. Ansøgningsskemaerne findes på www.ungslagelse.dk under det enkelte læringsforløb.
Direkte link til ansøgningsskemaerne klik HER
Ansøgningsfrist: Fredag, d. 16. december 2022. Der gives besked om optagelse ca. 1 uge efter ansøgningsfrist.