Gå til hoved-indhold

Et kommunalt tilbud

Et tilbud der åbner muligheder for de unge

Velkommen til vores mange muligheder.

Herunder kan du se alle vore hold eller bruge menuen i venstre for at klikke dig ind på de forskellige afdelinger. BEMÆRK - hold der er afsluttet eller aflyst, kan IKKE længere ses på denne side.

Rigtig god fornøjelse.

 

Generel info om ungdomskolens studieture mv.

Login for at se dine tilmeldte hold

Login

Klik her for at gå tilbage

Paris - sprogrejse
Holdet er fyldt
Paris - sprogrejse
Periode
08-02-2022 - 14-04-2022
Ugedag
Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag
Tilmeldingsfrist
09-01-2022 23:59
Antal pladser
0

Har du lyst til at opleve byernes by i påskeferien?

Paris er Frankrigs hovedstad og ligger ved Seinen i det nordlige Frankrig, i hjertet af regionen Île-de-France. 1.265 km fra Slagelse ligger denne skønne hovedstad, som i manges øjne er kærlighedens by, og her findes et hav af oplevelser i både midtbyen og lige udenfor.


Med over 30 millioner udenlandske besøgende hvert år er Paris en af de mest populære turistdestinationer i verden.


Byen har adskillige vartegn og turistattraktioner, hvad enten arkitektur, historie, religion, kunst eller kultur står på skemaet. Oplev Eiffeltårnet, Notre Dame, Champs-Elysées, Triumfbuen, Sacré Coeur-basilikaen, Invalides, Panthéon, Grande Arche, kirken Sainte Chapelle, Pompidou-centret, Panthéon, Moulin Rouge og Opéra Garnier.


Dertil kommer verdenskendte institutioner som Louvre, Musée d'Orsay og Musée National d'Art Moderne. Uden for byen findes desuden Versailles og Monet's hus & have.


Vi beslutter sammen, hvad vi skal fokusere på, men enkelte ting, som fx Eiffeltårnet, vil være fast programpunkt.


På studieturen vil det primære fokus være på det franske sprog og kultur. Vi kommer til at tale (og spise) så meget fransk som muligt.


Hvad koster det?

Pris kr. 2.995 som dækker:

  • 6 dage-3 nætter
  • 3* bus med toilet mm. tur/retur Paris
  • Overnatning på hotel Mirific
  • Metrokort
  • Morgen- og aftensmad
  • Rejseforsikring (udover det blå sygesikringsbevis)
  • Aftalte entreer

Du sørger selv for:

  • Frokost
  • Aftensmad på ud- og hjemrejse dage
  • Drikkevarer til alle måltider
  • Lommepenge

Depositum kr. 995 betales ved tilmelding. Restbeløb kr. 2.000 betales senest den 20. februar 2022.

Ved framelding refunderes depositum/restbeløb ikke.


Forud for turen afholdes 3 gang obligatorisk undervisning samt et informationsmøde for deltagende elever og forældre. Datoer er som følger:

Tirsdag den 8. februar 2022, kl. 16.30 - 19.00

Tirsdag den 8. marts 2022, kl. 16.30 - 19.00

Tirsdag den 22. marts 2022, kl. 16.30 - 19.00 - efterfølgende, kl. 19.00 - 20.00 afholdes informationsmøde for forældre og elever.


Rejseplan:        


Udrejse:

  • Lørdag d. 9. april 2022, kl. 16.00 fra STOP 39, Slagelse
  • Ankomst Paris, søndag den 10. april, kl. 10.00

Hjemrejse:        

  • Onsdag d. 13. april 2022, kl. 16.00
  • Ankomst STOP 39, Slagelse, kl. ca. 10.00 torsdag den 14. april.




Corona:

Der er åbent for rejser til Frankrig jf. Udenrigsministeriet. Situationen kan selvfølgelig ændre sig, og skulle det vise sig at vi ikke kan gennemføre turen pga. indrejserestriktioner, vil det indbetalte beløb blive refunderet.


Vi anbefaler selvfølgelig at du er vaccineret således at du har gyldigt coronapas med mindre du har haft corona, hvilket vil give adgang på samme vilkår som de der er vaccineret. Vi kender naturligvis ikke de krav og restriktioner der kan være i Frankrig til påske, vi holder os naturligvis opdaterede og når vi nærmer os afrejse vil I får status. Vi forudsætter forfor, at du opfylder de indrejsekrav som landet stiller, samt at de ved museumsbesøg, restaurantbesøg o.l. opfylder de i landet gældende krav for adgang. Eventuelle udgifter til lokal indhentelse af gyldig dokumentation for ovennævnte, vil være for egen regning.

Generelle regler for deltagelse i studieture med UngSlagelse:

Alle studieture med UngSlagelse er ryge, alkohol- og stoffri. Det er heller ikke tilladt at indtage energidrikke. Hvis elever ikke overholder dette, kontaktes forældrene og eleven hjemsendes for forældrenes regning.

Henvisninger / udstukne regler fra lærere på turen SKAL overholdes og er ikke til diskussion. Overholdes disse ikke kontaktes forældrene og eleven hjemsendes omgående for forældrenes regning.