
Fra uge 2/2021 og indtil det bliver muligt igen at mødes fysisk, vil undervisningen blive gennemført digitalt. Hvis du tilmelder dig holdet, får du besked fra os om hvordan du skal logge på den dititale platform.
Spansk begynder og let øvet
Er du begynder?
Så vil du her lære spansk helt fra bunden. Du vil lære at begå dig på et basisniveau for at kunne hilse på folk, spørge hvem de er og hvordan det går. Du vil lære at præsentere dig selv og du vil kunne forstå og svare når andre spørger mig om disse ting.
Du vil også lære at tale om madvarer/livretter/måltider og bestille disse ting på en restaurant.
Samtidig med at du lærer dette nye sprog, kommer du også til at stifte bekendtskab med forskellige kulturer (historie, geografi, traditioner, musik, film, sange, bla.) fra de spansktalende lande.
Er du let øvet?
¡Hola! ¿Qué tal?
Kom og byg videre på det spanske du allerede kan begå dig lidt med.
Vi starter med at genopfriske meget af det du lærte på begynderniveau, og så går vi rask i gang med nye sprogemner så du kan begynde at samtale lidt mere på spansk og muligvis bruge det aktivt hvis du skal til Spanien, eller nogen af de andre 19 spansktalende lande der findes, eller endda på en arbejdsplads hvor det er praktisk at kunne mere end bare engelsk .