Ud i verden
Der er absolut ingen grund til at kede sig i efterårsferien, for der kan du komme med ungdomsskolens superlærere til Hamborg - og det bliver FEEEDT!!! (Se mere info nederst på siden.)
HUSK: Du skal gå på et hold i ungdomsskolen i efteråret 2024 for at komme med på denne tur !
Turen foregår fra søndag den 13. oktober 2024 (om morgenen), og vi vender hjem igen torsdag den 17. oktober 2024, om eftermiddagen.
Hamborg er en fantastisk by med masser at opleve, og de tossede guider har udvalgt de bedste seværdigheder der er i byen.
Det bliver garanteret den fedeste tur - så det er bare med at få meldt sig i en fart - der er to krav, det ene er, at du har lyst til at deltage i det hele og få nogle fede oplevelser med hjem - det andet er at du også tilmelder dig et andet hold i ungdomsskolen.
Mødested ved afrejse/ankomst: UngSlagelse, Sct. Pedersgade 18, (skolegården) i Slagelse
OBS!!! Der er mødepligt til nedenstående:
Obligatorisk undervisning: Onsdag den 25. september 2024, kl. 16.00 - 18.30.
Informationsmøde for forældre og elever: Onsdag den 25. september, kl. 18.30 - 19.00.
Sted: UngSlagelse, Sct. Pedersgade 18, koncertsalen, 4200 Slagelse
Hvad koster det?
Pris kr. 600 som dækker:
- Transport i bus tur/retur Hamborg
- Ophold på hostel, AO Hostel Hamburg City inkl. morgenmad
- Aftalte entreer
- Rejseforsikring (for den del det blå EU-sygesikringskort ikke dækker) - det er ikke en afbestillingsforsikring, her henvises til eget forsikringsselskab.
Du skal selv sørge for:
- Frokost og aftensmad alle dage
- Lommepenge
- Evt. yderligere entreer udenfor fællesprogrammet
Det fulde beløb, kr. 600 betales ved tilmelding. Ved framelding refunderes det indbetalte beløb ikke, aflyses turen af Ungdomsskolen vil beløbet naturligvis blive tilbagebetalt.
Tilmelding senest den 15. september (hvis der er plads - der er et begrænset antal pladser)
Husk, at du skal have gyldigt pas & blåt sygesikringsbevis med... og eventuelt betalingskort.
Dato | Tid | Sted | |
---|---|---|---|
onsdag 25. sep. | 16:00 - 19:00 | UngSlagelse, Sct. Pedersgade 18, 2., 4200 Slagelse | |
søndag 13. okt. - torsdag 17. okt. | 8:00 - 16:00 | Ungdomsskolen - UngSlagelse, Willemoesvej 2B - Slagelse |