Ture og events
Tag med os på tur til Lalandia i Rødby, hvor I kan slappe af, møde andre unge og bare have det sjovt (scroll ned for yderligere info)
Glæd dig til at tilbringe tid i feriehuse, sammen med dine venner. Du får mulighed for at prøve en masse sjove aktiviteter som f.eks. skøjteløb og bowling – og så selvfølgelig at komme i vandland.
Du får mulighed for at hygge og være sammen med dine venner og andre unge mennesker. I vil have masser af tid til at hænge ud og snakke.
Vi mødes ved Ungdomsskolen (Sct. Pedersgade 18, 4200 Slagelse) fredag d.7/11-26 omkring kl. 15.30, og kører vi vores to 8 personers busser afsted mod Lalandia. Vi forventer at være retur i Slagelse igen, søndag d.9/11-26 omkring kl. 15.00.
Du får mulighed for at ønske, hvem du vil bo sammen med – skriv det på ved tilmelding. Vi skal bo i de store Nordic Plus hytter.
Det er først til mølle-princippet og tilmeldingen er bindende.
Prisen : 700 kr. dækker følgende :
Transport
Overnatning i hytte
Adgang til badeland
Morgenmad lørdag og søndag
Aftensmad lørdag (som vi selv laver)
Diverse aktiviteter (guldarmbånd)
Alle andre måltider samt køb af andre aktiviteter skal du selv betale.
Ved efterfølgende framelding, refunderes det indbetalte beløb ikke. Ved betaling med Mastercard, skal du være opmærksom på, at det indbetalte beløb reserveres indtil turen er afviklet.