Om Ungdomsskolen

Ungdomsskolen er et kommunalt tilbud til alle unge fra 7. klasse til og med 17 år bosiddende i Slagelse Kommune. Ungdomsskolen er et tilbud i de unges fritid med mange forskellige muligheder: 

 

  • Fritidsundervisning
  • Fritidsaktiviteter og events
  • Sprogrejser og studieture
  • Specialundervisning
  • Prøveforberedende undervisning

 

Det meste er gratis, men der kan være egenbetaling på enkelte hold fx knallertkørekort, studieture og event. Priserne fremgår under de enkelte holdbeskrivelser. 

 

Tilmelding

For at kunne deltage på et hold eller en aktivitet, skal den unge tilmeldes. Det foregår her på siden. Ved tilmelding er det vigtigt, at alle felter bliver korrekt udfyldt. 

 

Cirka en unge før et hold skal starte op, vil der blive sendt en SMS til forældre og elever på de numre, der er tastet ind ved tilmelding. 

 

I tilfælde af sygdom eller lignende, skal der gives besked til Ungdomsskolens kontor på tlf. 51530404 eller direkte til undervisere, hvis denne har udleveret sit mobilnummer. Det samme gælder, hvis den unge har fortrudt sin tilmelding og gerne vil udmeldes fra et hold. 

 

I tilfælde af at en underviser er syg eller fraværende, giver vi hurtigst muligt besked til eleverne via SMS. 

 

Ved tilmelding til hold med mødepligt og/eller betaling vil der inden opstart blive udsendt nærmere information på mail eller e-boks. 

 

Undervisningen

Vores undervisning foregår på mange lokaliteter i hele Slagelse Kommune. Det fremgår under de enkelte hold, hvor undervisningen finder sted. 

Som hovedregel foregår undervisningen sidst på eftermiddagen og om aftenen, og der er undervisning og aktiviteter stort set alle ugens dage samt fritidsaktiviteter og ture i weekender og skoleferier.