Stillingsopslag: Timelønsansatte til UngHavn

Vil du være med til at skabe et nyt og spændende fritidstilbud for unge i Slagelse?

UngSlagelse søger timelønnede medarbejdere til vores nye projekt UngHavn, hvor unge skal opleve fællesskab, læring og aktiviteter med udgangspunkt i livet omkring havnen, skibe og vandet. Vi er på udkig efter forskellige profiler, og du behøver ikke kunne det hele. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med unge og bidrage til udviklingen af et helt nyt tilbud.

 

Vi søger blandt andet dig, som...

 

Har erfaring med sejlads og aktiviteter på vandet

Du har erfaring med at færdes på vandet og har de nødvendige certifikater, uddannelser og førstehjælpskompetencer til at kunne have ansvar for unge i forbindelse med sejlads og aktiviteter på vandet.

 

Har håndværksmæssige kompetencer

Du er vant til praktisk arbejde og har lyst til at lære fra dig. Du kan inddrage unge i arbejdet med restaurering, vedligeholdelse og klargøring af skibe og maritime projekter.

 

Gerne har pædagogisk erfaring

Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde med børn og unge, enten gennem undervisning, fritidsaktiviteter, foreningsliv eller pædagogisk arbejde. Det er dog ikke et krav.

 

Vi forventer, at du:

  • Har lyst til at skabe gode relationer til unge.
  • Er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt.
  • Er god til at motivere og engagere unge i praktiske aktiviteter.
  • Bidrager positivt til fællesskabet omkring UngHavn.

 

Vi tilbyder

  • Muligheden for at være med til at udvikle et helt nyt tilbud for unge i Slagelse.
  • Et meningsfuldt fritids- og ungdomsmiljø med engagerede kolleger.
  • Stor indflydelse på aktiviteter og indhold.
  • Et fleksibelt timelønnet arbejde med varierende opgaver.

 

Arbejdstid

Som udgangspunkt skal du forvente cirka 3 timers arbejde om ugen fordelt over året.

I sommerperioden vil der desuden være hele arbejdsdage i forbindelse med større aktiviteter, sejladser, camps og arrangementer.

 

Ansøgning

Vi modtager ansøgninger løbende og afholder samtaler i takt med, at de rette kandidater melder sig.

Send din ansøgning og eventuelle relevante certifikater eller beviser til: ungdomsskolen@slagelse.dk.

Vi gør opmærksom på, at vi indhenter børneattest ved ansættelse.

 

Vi glæder os til at høre fra dig og til sammen at skabe UngHavn.

Kontakt

Martin Barrett Aagaard
AfdelingslederMartin Barrett Aagaard
Martin Barrett Aagaard
AfdelingslederMartin Barrett Aagaard